Del:

Vis jeres klub frem på Tennissportens Dag – lørdag den 30. april 2016, husk tilmelding…

Den landsdækkende event Tennissportens Dag afholdes lørdag den 30. april 2016. Sammen med Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis kan I, kære klub, være med til at vise tennissporten frem på bedste vis, skabe landsdækkende opmærksomhed om tennissporten og få flere til at spille tennis. Det er gratis at deltage for både klubber og deltagere.

Tekst: Michael Tannis Beck
Fotos: Peter Tvermoes
Video: On-Sport

Billederne og videoindslaget her på siden er fra Tennissportens Dag 2015, hvor Dansk Tennis Forbund og Arbejdernes Tennisklub i Københavns nordvest-kvarter havde fokus på tennis som et værktøj i integrations-sammenhænge.

I alt 135 tennisklubber deltog i den landsdækkende event – Tennissportens Dag – i 2015, som i 2016 finder sted lørdag den 30. april. Denne gang i øvrigt som et koncept under det storstilede DIF/DTF/DGI-samarbejde, Bevæg dig for livet – Tennis.

 

Sammen med Dansk Tennis Forbund og DGI Tennis kan I, kære klub, være med til at vise tennissporten frem på bedste vis, skabe landsdækkende opmærksomhed om tennissporten og få flere til at spille tennis. Det er gratis at deltage for både klubber og deltagere.

I skal blot…

  • Give alle i lokalområdet mulighed for at spille gratis tennis i jeres klub, lørdag den 30. april 2016.
  • Sørge for, at de fremmødte får en god tennisoplevelse, så de får lyst til at komme i klubben igen.
  • Evt. kombinere Tennissportens Dag med jeres traditionelle standerhejsning eller store åbningsdag.
  • Gøre opmærksom på Tennissportens Dag i jeres lokalområde med fx plakater hos købmanden, idrætshallen mm. (DTF og DGI stiller materialer til rådighed).

Vi sørger for…

  • En manual til, hvordan I sikrer en god tennisoplevelse for de fremmødte (tryk).
  • Landsdækkende kommunikation og markedsføring af Tennissportens Dag.
  • Markedsføringsmaterialer til jer, fx plakater, flyers, webbannere og forslag til facebook-opdateringer, som I frit kan bruge.
  • En pressemeddelelse, som I kan sende til jeres lokale medier.
  • Hotline og mulighed for fokuseret konsulentbistand efter aftale.
  • Facebook-gruppe med fokus på guide og vidensdeling.

Tilmeld din klub

TD9

TD15

TD18

TD19

Visionslogo_roed_sort_rgb

 

Som beskrevet indledningsvis er Tennissportens Dag nu et koncept under Bevæg dig for livet – Tennis i lighed med Familietennis, vækstaftaler og Voksenintroduktion.

DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund har et fælles mål om at få flere danskere til at spille tennis. Derfor er vi gået sammen om en række initiativer i den fælles vision Bevæg dig for livet – Tennis, som skal give såvel nye som nuværende tennisspillere gode oplevelser på tennisbanen.

Samarbejdet strækker sig foreløbig over tre år, og målet er at skaffe 10.000 nye medlemmer i begge organisationer.

Samarbejdsaftalen, som har været i proces længe, er en del af DIF og DGI’s vision, Bevæg dig for livet, der er støttet af Nordea-fonden og TrygFonden.

_MG_0768_MG_0653

Visionsleder Lorenz Chr. Sønderby Andersen (tv.) og DTF-direktør Sune Irgens Alenkær (th.). 

Lorenz Chr. Sønderby Andersen er ansat som projektleder, hvilket også var hans rolle i DIF/DTF-udviklingsprojekt, Moderklubber og vidensdeling i Tennisdanmark.

Lorenz Chr. Sønderby Andersen er uddannet M.Sc. in Economics and Business Administration på Syddansk Universitet Odense og har tennistræner- og ledererfaring fra virke i adskillige tennisklubber.

”Med samarbejdet mellem DTF og DGI Tennis kan vi udbrede og inspirere tennisklubberne til endnu flere gode og alternative løsninger, der sikrer både rekruttering og fastholdelse. Tennis er en god motionsidræt, som har mange af de kendetegn, der appellerer til voksne motionister. Samtidig passer tennis rigtig godt ind i den moderne families hverdag med en stor grad af fleksibilitet i træningstider og plads på banerne,” siger Lorenz Chr. Sønderby Andersen

Direktør i DTF, Sune Irgens Alenkær, ser frem til den videre udrulning af det historiske tennissamarbejde, og han retter en tak til DIF samt DGI.

”Det er det enkelte medlem og den enkelte tennisforbrugers behov og ønsker, der skal være i centrum. Ved at løfte opgaven sammen og lære af det, vi hver især er gode til, er det min forventning, at vi kan opnå endnu bedre resultater. Det er dejligt, at DIF og DGI deler vores optimisme og økonomisk støtter op om det fælles tennisprojekt,” siger Sune Irgens Alenkær.

Se mere på…

« Gå tilbage